I 1950 og -52 arbejdede min farfar Åge Elimar Jensen i Grønland. Han malede olietanke for De Smithske. Han tegnede, malede og fotograferede i sin fritid. Lige nu besøger jeg min farfars fotoalbum fra rejserne i Grønland. Jeg ser hans store glæde ved oplevelserne og landet. Det inspirerer mig til at fortolke hans fotos gennem træsnit. De store landskaber, klipperne og havet, undeligheden. Selvom jeg aldrig har mødt min farfar, har han, billederne og historien altid været en del af mit liv.
Økonomaen lufter fjer. Egedesminde
Færingehavn
Ud over at male olietanke for De Smithske i Grønland, så var min farfar også kunstner. Som ung rejste han rundt i landet og solgte sin kunst. Han var ude med rullen, sagde min farmor. Krisen i 30´erne satte en stopper for den mulighed. Nu var der ikke længere råd til at købe kunst. På billederne kan I se min farfar ude med rullen. Han er den høje flotte fyr.
Far og farfar i Kilden i Aalborg
Hvis I søger I Arktisk Instituts fotosamling under Færingehavn, så dukker der flere billeder af olietanke op. Ud over at min farfars arbejde bestod i at banke rust og male tankene, så malede han også ordet Polaroil. Det ses på lang afstand. Bogstaverne er 2,5 meter høje og tekstbåndet 15. m. Det har han noteret under fotoet i sit album. Det var min far, som er skiltemaler, der tegnede forlægget for min farfar. Og på den måde satte de begge tydelige spor i historien. Det synes jeg er sejt.
Sommeren 1952 malede min farfar olietanke på Sukkertoppen. Samme år sejlede kong Frederik og dronning Ingrid til Grønland i Dannebrog. De besøgte også Sukkertoppen. Min farfar tog billeder. Selvom billederne er uskarpe, kan jeg tydelig se, at kongen vinker til farfar
Beboere fra bygden ved Grædefjord
Sludder med fisker og post
Skibet der sejlede langs kysten
Hvalen vendes
Kongeparret besøger Sukkertoppen
Hundene rydder op
Krudthuset Sukkertoppen
Hundehvalp
Vi sejlede tre dage langs kysten i denne båd, skrev farfar i sit fotoalbum. Skibet sejlede forbi Grædefjord. Mandskabet ombord besøgte bygden ved fjordens munding. De hilste på beboerne og kiggede på de gamle tørvehuse. Jeg har snittet skibet og bygdens beboere på klippen ved Grædefjord. I Den Store Danske har jeg læst, at de sidste beboere flyttede fra bygden i 1956.
Sommeren 1952. I Egedesminde lagde hvalfangerbåden til land med fangst. Hvalen blev parteret og hundene holdt en fest med resterne. Farfar tog billeder med min fars kamera.
Der findes kattemennesker, hestemennesker og hundemennesker. Min farfar var hundemenneske. I Egedesminde tog han et foto af en hundehvalp. Og lige i det han trykkede på udløseren, sendte han, helt sikkert, en kærlig tanke til hønsehunden Ponto, som var travlt optaget af at gnave kødben i hundehimlen. Derhjemme havde farfar og Ponto haft stor glæde af hinanden. Både på jagtture og til søs
Farfar plukkede blomsterne, satte dem i vand og glædede sig over dem på samme måde som børn, der plukker blomster med alt for korte stilke. Hjemme igen fremkaldte han billedet af blomsterne fra Egedesminde og klistrede det ind i albummet. Ved hjælp af hans sort/hvide fotos fra Grønland, rejser jeg i hans fodspor. Hans oplevelser er en del af mig gennem billeder, ord og fortællinger. I min farmors lille stue, har hun og jeg drømt os langt, langt væk. Selvom min farfar forlængst var borte, så levede han stærkt gennem hendes ord. Det var en god luft at indånde.
Her er farfars fotoalbum. I det jeg har hentet min inspiration. Farfar var en ivrig fotograf og tog en række billeder fra det sted i Grønland, hvor han arbejdede. Motiverne er mangfoldige fra den danske arbejders dagligdag, den grønlandske hverdag og fascinationen af naturen.
Min far Leif Elimar Jensen har givet albummet til Nunatta Katersugaasivia, Grønland Nationalmuseum og Arkivs samling.
Min farfar blev uddannet som stenhugger hos Villefrances i Aalborg. På det sidste billede sidder han hjemme i Nørresundby sammen med min far Leif.