Vi oplever det allesammen.
Erindringen der som et glimt dukker op. Noget der skete i går eller langt tilbage. En lyd, en duft, et syn, en stemning. Noget der har en særlig betydning.
Min nye billedserie Livsstykker tager afsæt i erindringernes kringelkroge. Så i den næste tid vil jeg øse af dem og lade dem fæstne sig som snittede streger i linoleum og trykt på godt papir.
Det mest nøjsomme menneske jeg har mødt hed Marga. Hun boede i Reykjavik på et lille værelse. Hele sit liv havde hun passet børn. Hun manglede en hånd. På billedet sidder hun på Hotel Borg og drikker kaffe med det hvide barn.
Måske snitter hun et billede af os, sagde Lone og Lone på bagsædet. At køre med tre gamle klassekammerater, som jeg ikke har set i 47 år, er ligesom at få tre levende GPS'er ombord.
Min far cyklede i al slags vejr over Limfjordsbroen til Aalborg Værft. I min gamle brune skoletaske lå madpakken. Omkring kl. 15.30 var han hjemme igen. Så satte han cyklen i kælderen. Jeg kunne genkende hans trin når han gik op ad trappen til anden sal. Hans sko så altid flotte ud, når de trængte til at blive pusset, gav han dem bare en gang maling. Havnen i Aalborg og Nørresundby var fyldt med kraner, siloer, skibe og værftets flydedokke.
Vi laver æresport og drikker øl i naboens garage.
Farmor Edith havde altid orange gardiner i sin stue. Så er det ligesom at solen altid skinner, sagde hun.Her er hun sammen med sine potteplanter i stuen. Farmor Edith gav mig min første kaktus.
Dykkerbriller og badering er bare det bedste. Jeg lærte at svømme i friluftsbadet på Lerumbakken i Nørresundby. Om sommeren var her proppet med byens børn. Vores egne piger lærte at svømme i Limfjorden. Ordet dykkerbriller var svært. Det blev til dybberballer.
Sorgkaffe på badehotellet. Et glimt af en stemning.