5. december
På min mormor og morfars gård i Øster Hassing fik katten Pys killinger. To røde og en gråstribet. Deres pels havde samme farve som vores hår. Vi var rødhårede min søster og jeg. Næste gang vi kom på besøg hos vores mormor og morfar, var killingerne væk. Morfar sagde, at de var hoppet op på en bil og stukket af. Vi var selvfølgelige dybt ulykkelige, men katte gør jo som de vil.
4. december
Den store hvide hund sprang os i møde på gårdspladsen. Den ville lege. Pelsen strittede tyk og vild. Men den måtte blive udenfor, da vi gik ind for at få vores kaffe. Der var dækket op i stuen. Ingen havde sat sig endnu. De to små børn kom slæbende med legetøj. Og vi skulle se deres værelser og holde i hånd. Sådan kan man få små nye venner på landet. Da der blev sagt værsgo, satte vi os alle ved bordet. Konen havde bagt boller og lagt lagkage sammen. Vi skulle rigtig hygge os. Ved bordet sad der en anden gæst i ternet skjorte. Han var tavs og så ned i bordet. På vejen derop, havde min veninde fortalt, at han alt for længe havde glemt at fodre sine dyr. Og det skulle vi naturligvis ikke snakke om.
3. december
På foderbrættet
Vil Spætmejsen have det hele for sig selv
Når nu den kan
Når nu de andre fugle alligevel ikke vil
De stikker af
Fra dens kileformede hurtige bevægelser
Dens spidse stærke næb
En slags fægtekamp i maden
Mens der samles forråd
2. december
Som barn cyklede vi tit på tur. De små ben trampede i pedalerne ud af landevejen. Der var saftevand med i mors cykelkurv og rugbrød med pålægschokolade. Det farligste der kunne ske, var at møde en af de bidske gårdhunde. Gøende stod de på vejen og ventede. Så skreg jeg højt, mens hunden løb efter og snappede efter hjulet. Jeg havde hørt, at en hund kunne lugte på lang afstand, hvis et menneske var bange for den. Jeg skulle bare snakke roligt til den. Men det er ikke let når hjertet sidder i halsen.
1. december
Den forårsdag var luften så klar, at jeg kunne skære mig på den. Landskabet var malerisk og grafisk på en gang. Lange tydelige linjer og klart afgrænsede felter. De friske spirer på marken havde den vildeste grønne farve. På bakken lå gården, som en so med patterne i vejret, klar til at tage imod det næste kuld.