Påsken 2020
Hist og her
Det er ikke tilfældigt, at titlen på udstillingen er inspireret af Steen Steensen Blichers sang om Mads Doss. Han var den unge hyrdedreng, som gik i heden hvor han mødte Mett Kølvro. Først legede de sammen, så blev de kærester og til sidst blev de gift. Mass Doss og Mett Kølvro kan ses i udstillingen, sammen med billeder af andre børn som drev med fårene på heden.
Billederne er lavet med inspiration fra børnenes egne fortællinger. For over 100 år siden fortalte de deres historier til folkemindesamler H. P. Hansen. Billederne er lavet som tuschtegninger/pigmentprint.
I de billeder som er præsenteret i Galleri Alstrup, er det lyset, fladerne og stregernes rytme som bliver til motiverne - mennesker, træer og marker. 
Back to Top