Helårspåskekyllingerne Fætter Pip - glad, gul og livlig samt Den lille charmerende, uundværlige påskekylling.
Trykkene er træsnit. Billederne måler 10 x 15 cm. De er trykt på kobbertrykspapir. 
Kyllingerne er trykt i et begrænset nummereret antal. De koster 250 kr. stk. 
Vedrørende salg: se længere nede på siden.
Det hele begyndte med moskusænderne. De skulle æde snegle i køkkenhaven. Og det gjorde de. Hvert år kom der mange ællinger. De løb rundt i haven og svømmede i søen. Det var næsten ligesom at have en hel pippende børnehave på besøg. Ællingerne legede, gik på opdagelse og krøb i ly hos deres mor, når regnen kom. Der voksede fjer ud og de blev store og smukke. Hvide som sne, sorte som kul og røde som blod og gode til at flyve, slet ikke til at styre.
Jeg tegnede ænderne, og jeg lavede træsnit af ællingerne. Små gule bolde på to ben.
For mange år siden havde jeg også høns. Røde Italienere. Dem snittede jeg i træ.
Da jeg kiggede på mine snittede ællinger, fik jeg straks lyst til at lave nogle påskekyllinger.

Salg
Pris pr. stk. 250 kr. Plus evt. porto.. Husk adresse. Betales på MobilePay 23 62 52 26.
Du er også selv velkommen til at hente billedet hos mig.
To Røde Italienere og to ællinger. Hønsene koster 250 kr. Ællingerne 400 kr.
Back to Top